Fakta

Hvad er børnesexturisme?
Hver år udnyttes mere end én million børn i sexindustrien verden over. Børnesexturisme udgør en del af denne dystre industri og defineres som kommerciel seksuel udnyttelse af børn, udført af mænd eller kvinder, der rejser fra ét sted til et andet, oftest fra et rigere land til et mindre udviklet land, hvor de har seksuelt samkvem med børn under 18 år. Børnesexturisme findes i mange former, men generelt er der tale om voksne mænd, der i forbindelse med rejser væk fra hjemmet betaler kontant eller i naturalier for sex med børn. Kvinder begår også overgreb, men de udgør mindre end 5 % af det samlede antal seksuelle krænkere.

Denne kriminelle handling er et krænkende angreb på børnenes værdighed og et voldsomt overgreb på børnene. Den kommercielle seksuelle udnyttelse af børn har voldsomme konsekvenser for disse mindreårige og kan give varige fysiske og psykologiske traumer, sygdomme (inklusive HIV/AIDS) og føre til stofmisbrug, uønsket graviditet, underernæring, social udstødelse og i nogle tilfælde død.

De turister og forretningsrejsende, der deltager i børnesexturisme, rejser ofte til udviklingslande, hvor de kan være anonyme, og hvor der er adgang til prostituerede børn. Forbrydelserne er typisk lettere at udføre på grund af svag retshåndhævelse, korruption, internettet, enkle rejsemuligheder og fattigdom. De seksuelle krænkere kommer fra alle socioøkonomiske baggrunde og kan bestride tillidsposter i samfundet. 
Billeder af overgreb på børn (børneporno) udgør ofte en del af disse sager med mange arrestationer og viser, at krænkerne har filmet overgrebene på børnene til eget brug eller til at få adgang til netværk, der udnytter børn seksuelt, ved hjælp af handel med billeder af overgreb på børn. Stoffer eller alkohol bruges også til at overtale eller kontrollere børnene, som er ofre for sexturister, der bruger deres økonomiske og sociale magt til at manipulere eller tvinge børnene til at opfylde deres behov.

Børnesexturister har ikke nødvendigvis en specifik præference for børn som seksualpartnere, men udnytter en situation, hvor børnene er tilgængelige for seksuel udnyttelse. Ofte er disse personer rejst fra et rigere land (eller en rigere by eller et rigere område i landet) til mindre udviklede rejsemål, hvor dårligere økonomiske forhold, attraktive valutakurser og relativ anonymitet er vigtige faktorer, der gør det let for dem at opføre sig, som de gør, og udnytte sexindustriens tilbud. De rejsendes efterspørgsel efter sex er på denne måde med til at skabe yderligere efterspørgsel efter flere børn, der kan udnyttes. Det skal også bemærkes, at sexturister ikke altid er ferierejsende, men også omfatter andre grupper, der rejser i arbejdsøjemed, fx forretningsrejsende, transportarbejdere og militærfolk. Derudover er sexkrænkere ikke altid udlændinge – man kan godt være på rejse i sit eget land. Det er dog den transnationale side af børnesexturismen, der har været med til at sætte fokus på problemet. Den globale cyklus er også nært forbundet med trafficking af kvinder og børn og pornoindustrien.

Rejsende forsvarer ofte deres seksuelle udnyttelse af børnene med argumenter om, at sex med børn er kulturelt accepteret på de steder, de besøger. Og finder underbyggelse for deres antagelser, når de juridiske myndigheder ikke straffer forbrydelser mod børn, eller hvor det er alment kendt, at man kan undgå retsforfølgelse ved hjælp af bestikkelse. Prostitution af børn er ganske vist ulovligt, men alligevel vender man tilsyneladende det blinde øje til denne type forbrydelser, når de involverer udlændinge og velhavende personer. På denne måde udligner de økonomiske fordele ved turismen ofte de nationale regeringers indsats i retsforfølgelsen af alle forbrydelser mod børn ved hjælp af national lovgivning og internationale instrumenter, der beskytter børn mod seksuelle overgreb i forbindelse med turisme.

Mens definitionen af børnesexturisme løbende er blevet justeret med udgangspunkt i en voksende forståelse af omfanget af denne industri og måderne, den kommer til udtryk på, behandles den grundlæggende beskyttelse af børn mod kommerciel seksuel udnyttelse i FN's Konvention om barnets rettigheder (CRC) – helt konkret i artiklerne 34, 35, 36 og 19. CRC forpligter de underskrivende lande til at sikre, at børn beskyttes mod seksuel udnyttelse og misbrug, herunder prostitution og pornografi. Artikel 34 omhandler udnyttelse af børn, der går på tværs af landegrænser, hvilket ofte er tilfældet i forbindelse med børnesexturisme, og kræver, at regeringer handler gennem nationale, bilaterale og multilaterale tiltag. Artikel 35 kræver lignende tiltag i forbindelse med bortførelse, salg og trafficking af børn, der forbindes med den globale børnesexindustri.

Danske rejsende, der begår sexovergreb
Det er vanskeligt at vurdere, hvor mange danske statsborgere, der er involveret i seksuel udnyttelse af børn, når det handler om sexturisme. Der findes ingen officielle statistikker over, hvor mange danskere der er dømt for seksuelle forbrydelser mod børn i udlandet. Personlige beretninger og research fra journalister og NGO'er viser, at danske statsborgere er involveret i seksuel udnyttelse af børn i udlandet. En tv-dokumentarudsendelse fra 2001 viste, at danske mænd rejste til et danskejet hotel i Indien for at begå seksuelt misbrug af drenge. Oplysninger om den danske hotelejers seksuelle misbrug af disse drenge blev overleveret til politiet af den danske afdeling af Red Barnet. Disse oplysninger stammede fra gæster, der havde boet på hotellet. Så vidt vi har kendskab til, er ejeren af hotellet aldrig blevet retsforfulgt. 

Red Barnet vil varetage den første forskningsbaserede undersøgelse af problemet med danskere, der rejser til udlandet for at begå seksuelle krænkelser, og undersøgelsen vil være med til at underbygge denne nationale kampagne. 

Global respons
I løbet af de seneste fem år har man set en stigning i antallet af retssager i forbindelse med børnesexturisme-forbrydelser. Mindst 32 lande har eksterritoriale love, der giver mulighed for at retsforfølge deres statsborgere for børnesexturisme-forbrydelser, der begås i udlandet. Folketinget ændrer den danske straffelov til at omfatte retsforfølgelse af danske statsborgere, der begår forbrydelser mod børn i forbindelse med rejser i udlandet. Det betyder, at danske statsborgere kan sigtes i henhold til dansk lov, når de vender tilbage til Danmark, selvom forbrydelsen ikke er ulovlig i det land, hvor forbrydelsen fandt sted.
  
Som reaktion på børnesexturismen sætter NGO'er, turistbranchen og regeringer nu fokus på problemet. UNWTO (The UN World Tourism Organization) har nedsat en arbejdsgruppe til bekæmpelse af børnesexturisme. Red Barnet har været aktivt medlem af denne gruppe siden 2002 og har repræsenteret danske NGO’er i dette forum.

WTO, NGO-organisationen End Child Prostitution, Child Pornography and Trafficking of Children for Sexual Purposes (ECPAT) og nordiske turoperatører etablerede i 1999 et særligt sæt internationale etiske regler for rejsebranchen i forhold til seksuelt misbrug af børn i forbindelse med turisme (Code of Conduct for the Protection of Children from Sexual Exploitation in Travel and Tourism). Fra juni 2005 har 200 rejseselskaber fra 21 lande underskrevet denne aftale (der kan læses i sin fulde længde på www.thecode.org). Mange danske rejseselskaber har nu adopteret dette sæt etiske regler, enten i samarbejde med Red Barnet (der repræsenterer ECPAT i Danmark) eller via deres søsterorganisation i Sverige. 
  
Mange regeringer har taget prisværdige skridt til bekæmpelse af børnesexturisme. For eksempel har repræsentanter fra Frankrigs uddannelses- og rejsebrancheministerium udviklet retningslinjer vedrørende børnesexturisme til turistbranchens uddannelsesinstitutioner, og det statsejede Air France allokerer en andel af deres salg af legetøj om bord på deres fly til finansiering af programmer, der skal øge opmærksomheden omkring børnesexturisme. Brasilien lancerer en national kampagne, der skal øge opmærksomheden på børnesexturisme. Italien kræver, at turoperatører sammen med billetten udleverer brochurer om landets lovgivning vedrørende børnesex, både i og uden for landet. Thailand tilbyder sikre opholdssteder og basale serviceydelser til ofrene for børnesexturisme. Gambia har oprettet en hotline, hvor rejsende kan ringe og informere myndighederne om sexturister. Senegal har etableret en særlig anti-børnesex-turismeenhed under det nationale politi med kontorer på to populære turistrejsemål. I den indiske stat Goa skal filmfremkaldere rapportere obskøne billeder af børn til politiet. Sveriges Dronning Silvia har gjort problemet til sin personlige mærkesag og er en effektiv global foregangskvinde på området.

Hvad gør Danmark
Som allerede nævnt har den danske regering ændret lovgivningen vedrørende dobbelt kriminalitet, så danskere, der begår forbrydelser mod børn, nu kan retsforfølges i Danmark, når de vender hjem. I forbindelse hermed har man oprettet en ny døgnbemandet sexturisme-hotline under Rigspolitiet. Danske statsborgere, der er vidne til misbrug eller mistænkelig adfærd over for børn, kan bruge denne hotline til at rapportere deres oplysninger direkte til politiet. I 2004 lancerede den danske rejsebranche en folder i samarbejde med Red Barnet, der oplyser om ansvarlig turisme, og som informerer danskere om sexturisme. Den aktuelle kampagne blev lanceret i januar 2008 og skal samle politiet, Red Barnet, rejsebranchen, justitsministeriet og udlændingestyrelsen i en samlet indsats mod børnesexturisme. Dette samarbejde på tværs af organisationer er nødvendigt i kampen mod seksuelt misbrug og udnyttelse af børn. Det giver os mulighed for at informere befolkningen om problemet, forbedre de juridiske rammer og samarbejde med organisationer, der beskytter børn de steder, hvor misbruget finder sted. 
          
Hvad kan den danske regering gøre?
Udvide forsknings- og koordineringsindsatsen:

• Analysere omfanget og typen af problemet.
• Udarbejde en handlingsplan for indsatsen mod børnesexturisme.
• Udpege konktaktpunkt for regeringen, som skal koordinere indsatsen mellem NGO'er, mellemstatslige myndigheder og rejse- og turistorganisationer.

Mange af disse punkter behandles i kampagnen mod børnesexturisme, og arbejdsgruppen, der er udpeget af det danske justitsministerium, vil fortsætte med at mødes og forbedre beskyttelsen af børn i udlandet – fordi hvert eneste barn verden over betyder noget. Yderligere oplysninger om, hvad der bliver gjort for at beskytte børn i Asien, findes i informationerne fra det danske udenrigsministerium. 

Forstærke forebyggelse og uddannelse:

• Opfordre rejsebranchen til at underskrive og implementere det etiske regelsæt. 
• Finansiere og/eller lancere kampagner til offentligheden, der sætter fokus på relevant eksterritorial lovgivning.
• Uddanne og øge opmærksomheden om emnet hos de retshåndhævende myndigheder. 
• Sikre, at grænse- og lufthavnspoliti rapporterer alle mistænkelige tilfælde af børne-trafficking.

Styrke juridiske instrumenter og retsforfølgelse:

• Styrke eksterritorial lovgivning, der gør børnesexturisme til en forbrydelse. 
• Øge straframmen og tilbyde mere terapeutisk hjælp til dem, der begår overgrebene.
• Retsforfølge forbrydelserne i videst muligt omfang.

Hjælpe ofrene:

• Tilbyde sikre opholdssteder, rådgivning samt medicinsk og juridisk hjælp til ofrene.
• Tilbyde relevant hjælp til reintegration efter behov.
• Støtte NGO'ernes arbejde med børneofre.
• Opbygge relevante børnebeskyttelsessystemer de steder, hvor misbruget finder sted.

Hvad kan danske statsborgere gøre?

• Holde sig informerede og støtte myndighedernes og turistbranchens indsats for at forhindre kommerciel seksuel udnyttelse af børn.
• Rapportere til den danske sexturisme-hotline eller Red Barnet, hvis du har mistanke om, at børn bliver udnyttet seksuelt i turistindustrien eller på andre rejsemål.
• Støtte arbejdet i de NGO'er, der arbejder med at beskytte børnene mod kommerciel seksuel udnyttelse.

Hvad kan danske virksomheder gøre?
Rejse- og turistvirksomheder samt hoteller, restauranter etc. kan underskrive det etiske regelsæt (Code of Conduct to Protect Children from Sexual Exploitation in Travel and Tourism – CSEC), der forpligter dem til at implementere følgende tiltag:

• Vedtage en etisk virksomhedspolitik mod kommerciel seksuel udnyttelse af børn (CSEC).
• Tilføje en klausul om fælles afstandtagen til CSEC i samtlige kontrakter med leverandører.
• Udarbejde en årlig rapport om fremskridt.
• Uddanne personalet inden for turismeindustrien.
• Informere rejsende.
• Informere lokale 'nøglepersoner' på rejsemålene.
• Informere gæster og medarbejdere om den danske døgnbemandede sexturisme-hotline.